TT Ads

Er du lige blevet færdig med 9.klasse, men føler du dig ikke klar til at komme videre på gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse? Efter 10 års skolegang, kan det være tiltrængt med en pause, hvor der er færre bøger og mere plads til dine yndlingsaktiviteter. Har du det også sådan, så er efterskole en rigtig god løsning, og det er der flere grunde til.

Du får lov til at dyrke din interesse på fuld skrue

En efterskole bør du vælge ud fra dine interesserer. Efterskole er tit og ofte koncentreret om en helt bestemt hobby, sport eller interesse. Føl efter i maven og vælg det, som virker mest relevant og spændende for dig. Du skal gå der i et helt år, og derfor er det vigtigt, at det er noget, du kan lide at lave en hel masse af. Er du f.eks. helt vild med at svømme, så vælg en idrætsefterskole, som giver dig mulighed for at dyrke den interesse. Elsker du at spille guitar, så vælg en musikefterskole. Eller er du kristen og elsker at dyrke det, så vælg en kristen efterskole. Du bør vælge ud fra interesse og så vælg en efterskole, som ligger et godt stykke hjemmefra, men ikke for langt væk.

Efterskole skaber de fedeste venskaber

Alle der har været på efterskole ved, at du får de bedste venskaber. Det er der flere grunde til. Du bor sammen med dine roomies og de andre på skolen i et år, hvilket gør, at du når at blive rigtig tæt med dem på rigtig kort tid. I laver så meget sammen og er så tæt på hinanden, at I når at blive rigtig hurtigt gode venner. I skal både lave mad sammen, spise sammen, dyrke jeres interesse sammen, gøre rent sammen osv. Udover det, er I der af samme årsag. I har en fælles interesse, som I alle ønsker at dyrke. Når nu I har samme interesse, har I også med det samme noget at snakke om.

Du når at udvikle dig helt vildt

Du bor væk fra de forældre og resten af de mennesker, du plejer at omgås. Det kan for mange virke enormt grænseoverskridende og utrygt til at starte med. Du vil hurtigt komme til at føle dig hjemme, men i starten kan det virke skræmmende. Du vil komme til at skulle overskride en hel masse grænser, men det gør kun, at du udvikler dig og bliver klogere på dig selv. På en efterskole er der mange forskellige mennesker samlet på ét sted, og du vil derfor også blive klogere på mennesker, fordi du vil møde så mange forskellige typer. Efterskole vil forberede dig på livet både fysisk og mentalt. Du vil blive klogere på og bedre til din interesse, men også madlavning, oprydning, rengøring, gruppesamarbejde og dig selv og dine grænser. Det er på mange måder en rejse, du vil takke dig selv for at tage på. Der er altså ingen undskyldning for ikke at tage af sted.

TT Ads