TT Ads

Drømmer du om et smukt og unikt kontor, hvor man kan se, der er tænkt over indretningen? Så læs med her, og få inspirerende idéer til hvordan du kan skabe lige det kontor du drømmer om.

Struktur og orden

Nogle af nøgleordene for at skabe et æstetisk smukt kontor, må næsten være struktur og orden. Tænk simpelt, uden alt for meget nips. Det er trods alt et kontor, og ved at skabe struktur og orden danner du et langt bedre arbejdsmiljø. Du kan sagtens få opbygget en lidt ’rodet’ og naturagtig stemning, samtidig med at dit kontor oser af struktur og orden. Mulighederne er mange, men et godt tip til nemt og hurtigt at skabe struktur og orden, er ved brug af mærkater og etiketter. På den måde kan du nemt og hurtigt skabe et overblik over dine mange papirer f.eks., samtidig med at det ser brandgodt ud.

Pynt kontoret med planter og inspirerende plakater

Bring et stykke af naturen indenfor, ved at stille et par planter på kontoret. Planter forbedrer indeklimaet, og bringer en særlig ro med sig. Du kan med fordel også hænge et par inspirerende plakater op på væggen, som du kan udskifte efter behov.

Brug loppefund på en ny og kreativ måde

Selvom struktur og orden er vigtigt for at skabe et smukt kontor, vil anderledes loppefund kunne give dit kontor et strejf af noget helt unikt og specielt. Her må du gerne tænke kreativt; måske har du fundet et gammelt tørrestativ, der nemt kan laves til et smukt og unikt moodboard? Eller måske har du fundet et par gamle magasinholdere? De kan nemlig nemt skabe et smukt grafisk udtryk, hvis du hænger dem op på væggen, samtidig med at de holder styr på dine papirer. Det kan også være, at du synes et gammelt maleri ville være perfekt som opslagstavle. Der er uanede muligheder, og kun fantasien sætter grænser.

TT Ads