Sommeren er over os, og det er også ensbetydende med, at temperaturerne stiger udenfor. Og de varme grader betyder også, at du og dine kolleger skal huske at drikke godt med vand, når I er på arbejde.
Desværre glemmer rigtig mange at drikke vand i løbet af dagen. Nogle får måske lige et glas til frokosten, eller et glas mens kaffen bliver brygget færdig, men faktum er, at du skal drikke omkring 2 liter vand om dagen. Og drikker du og dine kolleger ikke nok vand, kan det faktisk betyde meget for jeres arbejde. Det er nemlig videnskabeligt bevist, at der er en stor sammenhæng mellem det arbejde, du udfører, og den mængde af vand, du drikker. Får du ikke nok væske, kan det føre til ondt i hovedet og træthed, og det påvirker også din koncentration.
Sørg for vand på din arbejdsplads
Men hvordan sørger du for, at du og dine kolleger får nok vand i løbet af en dag? Først og fremmest er oplysning et skridt på vejen. Oplys, og mind hinanden om at drikke nok, når I er på arbejde. Derudover kan du også gøre det nemt for dine kolleger altid at have adgang til lækkert og køligt vand.
Det kan du blandt andet gøre ved at sætte kander med vand i køleskabet. Du kan også installere en smart vandautomat i virksomheden. Med sådan en er du sikker på altid at have vand med en perfekt temperatur lige ved hånden. Placer den i køkkenet, i modtageområdet eller i jeres åbne kontorlokale – mulighederne er mange, og du er sikker på, at uanset hvor den står, vil den bringe stor glæde til virksomheden. Du vil også blive mindet om at drikke vand, hver gang du går forbi den, hvorfor en vandautomat kan være med til at sikre, at du yder dit bedste, når du er på arbejde.