Der er ofte travlhed på en byggeplads. Der er meget, der skal spille sammen, for at byggeriet går op i en højere enhed. Omgivet af byggestøv samt larm og efter en del timer med hårdt arbejde, er det tiltrængt for de fleste med en god pause væk fra det hele.
Og hvorfor så det? Undersøgelser viser, at arbejdseffektiviteten daler, hvis man ikke sørger for at få et pusterum fra opgaverne i løbet af en arbejdsdag. På kontoret, fabrikken eller institutionen er dette ofte ikke et problem, da medarbejderne har en personalestue eller lignende at søge mod, når sulten melder sig. Forholdene er en del anderledes på en byggeplads. Her er der ingen kantine eller stue, hvor man kan få et øjebliks ro, inden arbejdet fortsætter.
Derfor er det vigtigt at give medarbejderne de helt rigtige forudsætninger for at kunne holde en god pause fra byggeriet og det hårde arbejde. Det kan gøres på en del måder. Det vigtigste er blot, at de hårdtarbejdende medarbejder har et sted, hvor de kan smide benene op og nyde en god kop kaffe.
Få adgang til alle bekvemmeligheder
Vil du sørge godt for dine håndværkere, tømrere, blikkenslagere og hvem der ellers måtte være på byggepladsen, kan du med rette anskaffe dig en beboelsesvogn. Disse er nemme at transportere rundt fra byggeplads til byggeplads og indeholder alt det, dine medarbejdere har brug for.
I disse er der plads til at nyde madpakken og kaffen, her kan der slappes af, og skal der holdes møde, så er der også plads til det. De praktiske vogne giver ly for vind og vejr, når regnen og blæsten bliver for kraftig.
Er der behov for, at nogen overnatter på byggepladsen, er det også muligt. Her er der alle de bekvemmeligheder, der er behov for at få en god dag/aften. I køkkenet kan der laves god mad, på badeværelset kan man tage et langt bad og vaske byggestøvet væk, i opholdsstuen kan man læne sig tilbage med en god film, og i soveværelset kan dine medarbejdere få en god nats søvn.