TT Ads

Vi hører igen og igen at alkohol er dårligt for os – vin er dog en undtagelse i moderate mængder.

.

Rødvin hindrer ophobning af kolesterol

I de mørke druer findes det aktive stof resveratrol, som efter sigende har en masse sundhedsmæssige fordele. Rødvin har blandt andet vist sig at hindre ophobningen af kolesterol i blodet. Resveratrol hindrer nemlig, at LDL-kolesterol bliver optaget i blodet. Det ender i afføringen frem for i blodårerne.

 

Vin er godt for dit immunforsvar

Vin indeholder en masse antioxidanter, som kroppen har godt af. Forskning viser, at folk, at vinnydere har en lavere risiko for at blive forkølet i modsætning til alle andre. Der er også fundet en sammenhæng mellem vinnydere og et fald i sygdomme som mavesår og mavekræft.

 

Rødvin giver dig en bedre hud

Resveratrol er ikke kun godt mod ophobning af kolesterol. Det har også en gavnlig virkning på akne. Resveratrol hæmmer nemlig væksten af bakterierne, der forårsager akne i første omgang. Forskning viser, at indtagelsen af resveratrol gennem vin er den bedste måde at slippe af med akne – og vin slår på den måde diverse cremer, der lover det samme.

 

Rødvin forbedrer din hjernefunktion

Resveratrol spiller også ind ved hjernefunktionen. Der er nemlig fundet en effekt på korttidshukommelsen ved personer, der havde indtaget resveratrol – de havde en øget aktivitet i den del af hjernen, der styrer hukommelse, indlæring og følelser. Derudover siges det også, at vin kan mindste risikoen for blandt andet Alzheimers og demens.

 

Vin hjælper dig med at slappe af og gør dig glad

Vin har en afslappende effekt på os. Forskning har vist, at vin faktisk kan være med til at modvirke depression. Hvis du drikker mellem to og syv glas vin om ugen, bliver du gladere og formindsker du din risiko for depression markant.

 

Vin mindsker risiko for leversygdomme

Alkohol kan forårsage leverskader, hvis det drikkes i for store mængder. Forskning viser dog, at hvis man drikker ét glas vin om dagen, så kan det faktisk afhjælpe fedtleversygdomme, som ellers er meget udbredte i denne del af verden.

 

Der er således en masse fordele ved at drikke vin – selvfølgelig i moderate mængder. Du kan derfor roligt nyde et glas lækker dansk rødvin til aftensmaden.

 

 

 

 

TT Ads