Moden skifter som vinden blæser, og nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvad man rent faktisk kan lide, og hvad der er et flop. Skal man hele tiden følge moden, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse. Ved at undersøge markedet kan du spare mange penge, og highstreet butikkerne laver oftest også deres noget billigere bud på de største trends.
En trend, der om nogen har vundet frem i år, er mavetasken. Ikke i en klassisk forstand, men hvor den ligner en almindelig taske, hvor stroppen blot sættes rundt om livet og ikke over skuldrende. De helt dyre modehuse er kommet med deres bud til flere tusinde kroner, men vil du gerne med på den mode, så findes de altså nu i de fleste butikker. En god ide er at finde sin personlige stil, og have en god basisgarderobe. På den måde kan du lettere eksperimentere med tidens trends og mikse det med din garderobe.