Har du et barn, der skal til at have sit eget værelse? Eller har du to børn, som førhen har delt værelse og som nu skal have hver deres? Når du skal indrette et børneværelse, kan det være en ret sjov opgave. Det er nemlig som om, at der ikke er de helt samme regler og begrænsninger, som der kan være i resten af hjemmet. Indretningen og stilen behøver ikke at spille 100%. Det vigtigste er egentlig bare, at værelset er hyggeligt.
Vælg farverige møbler
Det er måske ikke noget, som du ville gøre i stuen el.lign., men på et børneværelse behøver du ikke være så bange for at give den gas med farverne. Børnene vil kun synes, at det er sjovt med nogle forskellige farver. Hvis du allerede har nogle møbler, kan du selv male dem, og ellers kan du købe nogle nye, der allerede er malet i nogle seje farver. Værelset vil alligevel komme til at flyde med legetøj i alverdens farver, så der er ingen grund til at skrue ned for dem på resten af værelset.
Gør plads til leg
Der skal naturligvis være plads til leg på børneværelset. Derfor er det godt, hvis der er en masse ledig gulvplads. Desuden kan du vælge at gøre det mere behageligt at lege på gulvet ved at tilføje et gulvtæppe, hvis der er trægulv på børneværelset. Det kan godt føles lidt koldt at sidde direkte på et trægulv. Du kan også gøre plads til leg ved at investere i noget nyt legetøj. Mamamemo hos Børnenes Kartel er legetøj, der er lavet med fokus på børn udvikling og trivsel.
Gør det nemt at rydde op
Det er noget nær umuligt at holde orden og system på et børneværelse, men til gengæld kan du gøre det nemt at rydde alting op ved at sætte nogle store opbevaringskasser langs væggen.