Du står måske i butikken og overvejer, hvilken type garn du skal vælge til dit næste projekt? Eller også har du anskaffet dig noget uldgarn, men du ved ikke rigtig, hvad det kan bruges til? Så tøv ej. Der findes nemlig en masse forskellige projekter, du kan bruge denne type garn til.
Det gode ved uldgarn er, at det passer godt til det danske klima. Uldgarn er nemlig perfekt egnet til de lidt køligere klimaer. Selvom du muligvis forbinder uld med varme og lækre uldne striktrøjer, så kan uld faktisk bruges året rundt. Det skyldes, at garnet er i stand til både at varme og køle. Det lyder måske lidt skørt, men det er da smart.
Fordelene ved uld
Der er mange gode grunde til, at du skal vælge uldgarn. Du forbinder nok uld med noget, der kradser, men faktisk findes der mange uldsorter, der føles nærmest lige så bløde som silke. Derudover har uld mange andre gode egenskaber:
- Uld holder kroppens temperatur stabil. Det kan nemlig absorbere og transportere kroppens sved, så du føler dig tør.
- Uld er isolerende, fordi det består af hule fibre.
- Uld kan optage omkring 35% fugt uden at virke vådt og stadig føles varm.
Uldgarn har altså mange gode egenskaber og er derfor super anvendeligt til noget lækkert blødt tøj. Uld er særligt populært til baby- og børnestrik, men har efterhånden også vundet indpas i voksenstrik. Så står du og mangler et par nye lune sokker, eller mangler dit barn måske en hjemmestrikket blød sweater? Så kan du med fordel anvende uldgarn til dine næste strikke- og hækleprojekter.